Turnering









Vejle Påske Cup

Håndboldstævne for U15, U17 og U19 piger og drenge i DGI huset Vejle.


Påsken fra d. 2. - 4. april 2026 som samler mere end 1.000 deltagere - spillere, holdledere og dommere.


Tre dages tætpakket håndbold program, 7 baner under samme tag og ca. 70 hold sikrer, at stemningen i hallerne når bristepunktet.

Fordelene ved denne unikke ramme er mange:
• Ingen bustransport mellem hallerne og mulighed for at heppe på andre hold fra jeres klub.
• Kun 250 meter til Rosborg Gymnasium, og 750 meter til Campus Vejle (Vejle Handelsskole) som er indkvarteringsstederne.
• Bespisning i DGI huset hvor alle kampene spilles.

Hvis I er en klub, der vægter høj sportslig kvalitet, nære og samlende rammer, professionelle forhold samt nyder at kunne støtte jeres klubkammerater, så er Vejle Påske Cup lige det rigtige for jer.

Tilmeldingsfrist den 18. Januar 2026
OBS! Mulighed for EARLY BIRD rabat ved tilmelding inden den 1. december 2025

Der er end ikke åbent for tilmelding, vi forventer at være klar til at modtage jeres tilmeldinger i slutningen af uge 42.

Spilleform

Alle kampe er 2x15 min, dog er A+B-finaler (1.+2.+3.+4. plads) 2x20 min.


Vejle Påske Cup bliver af dommerklubber brugt til udvikling af dommere, hvorfor nye såvel som mere erfarne dommere anvendes.

Regler

Der spilles efter Dansk Håndbold regler. Dog er der ingen sideskift ved halvleg.

Førstnævnte hold stiller op under uret. Ved spiludvikling skal der udfyldes holdkort ved hver kamp.



Førstnævnte hold stiller op under uret og medbringer bold. Sidst nævnte hold skifter trøjer, eller spiller med overtrækstrøjer hvis begge hold har samme klubfarve. Overtrækstrøjer findes ved dommerbordet, og bedes leveret tilbage straks efter brug.

Protest
Ønsker et hold at indgive protest mod dommere, officials eller et andet hold, skal protesten afleveres skriftligt til turneringsledelsen senest 15 min. efter slut fløjt, vedlagt kr. 300,-. Disse betales tilbage hvis protesten tages til følge

Tillæg til Turneringsreglementet
Ved uafgjort i finalekamp efter ordinær spilletid går man direkte til straffekast jævnfør DHF's regler. Hvis en klub har mere end 12 spillere pr. hold, skal der afleveres et holdkort på stævnekontoret i DGI-huset Vejle med alle navnene på inden stævnet. Derefter skal der skrives et holdkort til hver kamp, med navnene på de spillere der deltager. Der må gerne optages video under stævnet, dog er medbringelse af udstyr på eget ansvar.

Præmier

Det er penge værd at vinde Påske Cup. Herunder kan du se hvilke præmier, der spilles om. Om det er en samlet tur ud at spise/bowle, et bidrag til noget I længe har ønsket Jer, eller noget helt tredje er op til jer.


Vi ønsker Jer bare god fornøjelse.


A-slutspil:


Nr. 1
T-shirt til alle spillere (max 14 pers.) samt kr. 2.500,-

Nr. 2
T-shirt til alle spillere (max 14 pers.) samt kr. 1.500,-

Nr. 3
T-shirt til alle spillere (max 14 pers.) samt kr. 500,-


B-slutspil:


Nr. 1
T-shirt til alle spillere (max 14 pers.) samt 1000 kr.

Nr. 2
T-shirt til alle spillere (max 14 pers.) samt 500 kr.

Nr. 3:
T-shirt til alle spillere (max 14 pers.)

Kampprogram

Kampprogrammet vil være tilgængeligt i ProCup op til stævnet.