Stor tak til alle hjælpere ved årets påskecup!

01. april 2018

Kære alle hjælpere

Endnu en Påske Cup er gennemført med stor succes og i tre dage har DGI Huset været rammen for afvikling af over 350 spændende håndboldkampe med rigtig mange positive tilbagemeldinger fra de deltagende klubber.

I den forbindelse er blevet løst utrolig mange opgaver; Bemanding af dommerborde, speak, ind- og udtjekninger på Rosborg og Campus Vejle, nattevagt, sanitetstjeneste, bespisning af ledere og håndboldspillere, reception, nattevagt, fotografering osv., osv.

Opgaver, som I hjælpere alle har løst på bedste måde og altid med et smil, og I kan med rette være stolte af jeres store indsats, en indsats som vi fra Stævneudvalget meget gerne vil sende jer alle hjælpere et stort, dybtfølt tak for.

Tusind, tusind tak for et par fantastiske dage sammen med jer - uden jeres indsats, ingen Påske Cup.

På vegne af Påske Cup udvalget ønskes I alle en fortsat god påske.

Christina Fischer
Lise Julsrud
Pernille Lysholm Hansen
Trine Færgemann
Dorte og Steffen Julsrud
Marlene og Frank Ib
Lene og Peter Thomsen


Gå tilbage til nyhedsoversigten