Håndboldens Dag 2020

07. december 2019

Så kan du godt sætte et stort kryds ud for den 11. januar 2020. Vi er nemlig igen en af de mere end 135 håndboldklubber, som åbner dørene for den landsækkende udgave af Håndboldens Dag. 

I år fylder vi Hældagerhallen med håndboldglæde og aktiviteter for både store og små, og derfor skal vi alle tage familie og venner med, så det bliver en dag med mange bolde i spil.

Håndboldens Dag er en del af et samarbejde mellem DGI og DHF om ’Bevæg dig for livet – Håndbold’, og det er en stor satsning i hele landet. 

Vi har nedsat en lille arrangørgruppe, men vi har brug for jeres hjælp med at sprede budskabet om vores arrangement på dagen – i første omgang med et stort kryds i familiekalenderen 😊

Meld dig klar til vores arrangement på Facebook-begivenheden 

Læs mere om Håndboldens Dag på bevægdigforlivet.dk/håndboldensdag


Gå tilbage til nyhedsoversigten