En weekend med masses af håndbold

18. September 2016

U10, U12 og U14 var afsted på det årlige opstartsstævne i Grindsted. 80 spillere og trænere fordelt på 7 hold kørte fredag eftermiddag afsted i bus fra DGI Huset for at få en fed weekend med masser af oplevelser både håndboldmæssige og sociale. Mange gode kampe og masser af smil fyldte weekenden for vores unge håndboldspillere.
Læs den fine artikel i JyskeVestkysten, hvor der også er flotte billeder af vores hold.

Lørdag var DGI Huset rammen for U14 og U18 pigers kvalifikation til 2. division. Det startede fint for begge mandskaber med sejre i de første kampe, og dermed var der lagt op til "finaler" i kamp 2 for begge hold. Her lykkedes det U14 pigerne at vinde, og dermed kvalificere sig til 2. division. Det gik desværre ikke lige så godt for U18 pigerne, som må starte efterårssæsonen i A-rækken, med mulighed for at spille sig i 2. division efter jul.

Tak til alle som har været med til at gøre weekenden til noget helt særligt for vores håndboldspillere i Vejle HK.


Gå tilbage til nyhedsoversigten