DR Ultra har brug for DIG!

21. October 2016

DR Ultra søgte børn mellem 10 og 13 år der "var bange for bolden" og som "har mere end svært ved at gribe". Lyder måske lidt provokerende, men det var netop pointen og søgningen på til "Håndboldmissionen", som DR Ultra kalder projektet, eksploderede.

Resultatet efter casting er et sammensat hold af 10 drenge som i en håndboldmission på 20 uger skal udvikle sig fra, at være bange for bolden til at møde et hold fra en af verdens bedste klubber. Træningen og udvalgte kampe vil blive vist på DR Ultra i forbindelse med det kommende VM for herrer i 2017.

Vejle HKs egen Mette Vistesen er blevet castet og udvalgt som træner for drengene, Mette får hjælp af tidligere landsholdspiller Jesper Jensen. Vi er i Vejle HK meget stolte af at Mette er med i håndboldmissionen, I kan se meget mere til Mette og håndboldmissionen på DR Ultra i 2017.

 


Gå tilbage til nyhedsoversigten